|
Jeg søger hovedsageligt i en radius omkring en times kørsel fra min adresse - hvilket vil involvere de større byer som Viborg, Skive, Hobro, Holstebro, Struer, Herning, Ikast, Silkeborg, Randers og Århus.
Dette skal dog ikke forhindre jer i at tilbyde mig ansættelse, hvis afstanden er længere.
Ting der kan opveje afstanden kan være eksempelvis mulighed for videreuddannelse, arbejde hjemmefra, højere løn og så videre.
Det er heller ikke helt umuligt at jeg er flytbar til et nyt sted for et arbejde. Jeg er ikke stavnsbundet og er klar til - for den rette stilling at flytte til området. Vil dog sige at jeg skal være helt sikker på at jeg vil kunne have stillingen i længere tid.
Min hustru arbejder i butik for øjeblikket, men er uddannet dyrepasser - så hvis det er muligt at få dyrepasser jobs i området - vil det være et plus.
|